21. aug. 2019
Af Dorte Quist

Se Rosenborg-søstrenes diadem komme på auktion

Rosenborg-søstenes mor, grevinde Anne Dorte, bar diademet ved dronning Margrethes 70-års fødselsdag.
Rosenborg-søstenes mor, grevinde Anne Dorte, bar diademet ved dronning Margrethes 70-års fødselsdag.
Foto: Aller Media
TV 2 har premiere på en ny sæson af "Auktionshuset" i aften klokken 20.50, og her følger man bl.a. den meget omtalte auktion over det kejserlige safir- og diamantdiadem.

I aften er der premiere på en ny sæson af den succesfulde tv-serie "Auktionshuset", der følger hverdagen i Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Bredgade.

I det første program er det sidste års mest omtalte auktion, der er i fokus, nemlig salget af en række effekter, her iblandt et fantastisk safir- og diamantdiadem, som Rosenborg-søstrenes har arvet efter deres far, grev Christian.

Diademet fik grev Christians farmor, dronning Alexandrine, i bryllupsgave i 1898 af Ruslands kejser, da hun giftede sig med kronprins Christian, den senere kong Christian X.

Vurderet til 2 mio. kroner

Det var de tre Rosenborg-søstre, Camilla, Josephine og Feodora, der solgte en række effekter, de havde arvet fra deres forældre og deres faster, prinsesse Elisabeth. Her iblandt var det formidable og kostbare, kejserlige diadem, som Bruun Rasmussens Ruslands-ekspert, Martin Hans Borg, havde vurderet til cirka to millioner kroner.

I hele november var der op til auktionen i Bredgade stor interesse fra Rusland, England og mange andre lande, og rigtig mange kom til København for at se diademet på eftersynet, før de besluttede sig for, om de ville byde på det kostbare, historiske smykke.

Se med i udsendelsen i aften på TV 2 kl. 20.50, hvor den nervepirrende auktion bliver vist og se, hvor meget diademet bliver solgt for.

https://imgix.billedbladet.dk/20181130_jmj0159.jpg
Jesper Bruun Rasmussen
Foto: MEGA

Læs mere om: