2. jul. 2024
Af Lene Skriver Bak

Seje Vincent tog styring: Vi bytter på toppen, far!

Prins Vincent.
Prins Vincent overtog rattet fra sin far, da den kongelige duo var på ATV-tur i den smukke grønlandske natur.

Prins Vincent tør!

Den 13-årige prins konstaterede kæphøjt, at det ikke kun var far Frederik, der fik lov at køre ATV, da den kongelige far-søn-duo skulle køre på det ATV-spor, der er under udarbejdelse fra Kangerlussuaq til Sisimiut.

Sporet har tilnavnet "Vejen til frihed", fordi det løber igennem smuk natur, som projektleder Laust Løgstrup ifølge KNR forklarede.

- Når vi i Grønland bevæger os ud i naturen, bevæger vi os ud i friheden, sagde han.

Kong Frederik satte sig bag rattet for at indtage ATV-sporet, men hans yngste søn var hurtig til at lade ham vide, at han ikke skulle sætte sig for godt til rette:

- Vi bytter på toppen, lød det fra prins Vincent.

Og sådan blev det.

Prins Vincent var nemlig bag rattet, da ATV'en vendte retur til udgangspunktet.

Læs mere om: