Sendt af sted med flot parade: Kronprinsesse Mary vinker farvel til Vanuatu med stil
Kronprinsesse Mary har netop overstået to dage med et spændende og vigtigt arbejdsprogram.
I løbet af dagene har kronprinsessen med egne øjne set, hvor store konsekvenser klimaforandringer skabt af mennesker i den industrialiserede verden har for beboere på små øer i Stillehavet.
Kronprinsessen har også hørt den ene triste og barske historie efter den anden om sygdom, død og ødelæggelse i kølvandet på cykloner og andre naturkatastrofer.
Kronprinsesse Mary stod rank foran soldaterne
Efter arbejdsdagene på Vanuatu vinkede kronprinsessen i dag farvel til den lille østat.
I lufthavnen i Port Vila blev Mary sendt af sted med en flot militærparade.
Kronprinsessen stod rank og smilende, mens paraden for fuld musik sørgede for en fantastisk finale på det royale besøg.
Efter paraden gik kronprinsessen af sted til flyvemaskinen, der ventede på hende og den danske delegation.
For lidt tid siden lettede maskinen med kurs mod Fiji, hvor kronprinsessen og udviklingsminister Dan Jørgensen får travlt de næste par dage.