Sikke en charmetrold! Se det søde øjeblik, hvor lille Gustav Albrecht vinker på fars arm
Hvor er han bare en charmetrold! 55-årige prins Gustav og prinsesse Carinas lille søn var slet ikke til at stå for, da han var med til at overvære vagtskiftet på Graasten Slot fredag den 19. juli.
14 måneder gamle Gustav Albrecht sad trygt på sin fars arm, mens lillesøster Mafalda på tre måneder lå i sin mors arme.
Den lille familie dukkede op foran slottet sammen med kong Frederik og dronning Mary samt prins Vincent og prinsesse Josephine.
Det sødeste øjeblik fandt sted, da Gustav Albrecht begyndte at vinke, imens han sad på fars arm.
Den lille, lyshårede dreng efterlignede kong Frederik og dronning Mary, som vinkede til de fremmødte.
Den 9. juli flyttede kong Frederik og dronning Mary residens til Graasten Slot. Det er en tradition, som dronning Ingrid og dronning Margrethe også havde næsten hver sommer.