Situationen er forværret: Her er alt, kongehuset har meldt ud om dronning Margrethes operation
Dronning Margrethe har i en længere periode haft store rygproblemer, og hun måtte i sidste øjeblik aflyse sin vinterferie i Norge.
Nu er situationen forværret, skriver kongehuset i en pressemeddelelse.
Den 82-årige dronning Margrethe skal derfor gennemgå en større rygoperation, har hun besluttet i samråd med eksperterne på Rigshospitalet.
I pressemeddelelsen står der, at operationen er planlagt til onsdag den 22. februar på Rigshospitalet i København.
Efterfølgende skal dronning Margrethe gennemgå et længere genoptræningsforløb.
Du kan læse hele pressemeddelelsen herunder.
”Hendes Majestæt Dronningen skal opereres
Gennem en længere periode har Hendes Majestæt været ramt af problemer med ryggen,
og i den seneste tid er situationen forværret. Efter samråd med Rigshospitalets eksperter
har Dronningen besluttet at gennemgå en større rygoperation.
Operationen er planlagt til onsdag den 22. februar på Rigshospitalet i København, hvor
Dronningen således også vil være indlagt efterfølgende. I forlængelse heraf forventes et
længere genoptræningsforløb.
Det betyder, at en række officielle programpunkter i den nærmeste fremtid vil blive udsat,
aflyst eller varetaget af andre medlemmer af den kongelige familie.”