6. mar. 2025
Af Karina Didriksen

Skal fejres i stor stil: Her er dresscoden til prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag

Prinsesse Isabella og dronning Mary.
Prinsesse Isabella og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag skal fejres i stor stil i København, og det kræver en helt bestemt påklædning.

Det kommer ikke til at gå stille for sig, når prinsesse Isabella fylder 18 år i april.

Kong Frederik og dronning Marys datter træder ind i de voksnes rækker den 21. april, men allerede inden da bliver fødselsdagen markeret officielt – både i Aarhus og København.

I København inviteres over 1000 unge mennesker til en fødselsdagsforestilling på Det Kongelige Teater tirsdag den 15. april.

Det sker i et samarbejde med kongehuset, er det netop blevet meldt ud.

Hvis man er en af de heldige, der skal se forestillingen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, kræver det dog en helt bestemt påklædning.

På Det Kongelige Teaters hjemmeside fremgår det nemlig, at dresscoden er ”festlig”.

Når man skal på jagt i klædeskabet, er det altså de festlige outfits, man skal gå efter.

Prinsesse Isabellas fødselsdagsforestilling bliver sendt direkte på DR den 15. april.

Forestillingen starter kl. 19.30 og slutter ca. kl. 22.30.

Mere om: