15. okt. 2023
Af Sofie Nymand

Skal prins Christians venner med til fest på slottet: Her er svaret

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Lars H. Laursen
Flere unge er inviteret med, når prins Christians 18-års fødselsdag fejres på Christiansborg Slot. Men gælder det også hans private venner?

Det bliver en stor ungdomsfest, når prins Christians 18-års fødselsdag bliver fejret ved et stort gallataffel på Christiansborg Slot søndag aften.

Alt fra unge kongelige til kendte og jævnaldrende fra hele landet er inviteret med. Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt prins Christians private venner også er med til gallafødselsdagen.

Det er der dog ikke noget, der tyder på.

Kongehuset har frigivet gæstelisten, og her fremgår det ikke, at prins Christian har sine venner med til festen.

Men mon ikke prins Christian bliver fejret af sine venner og veninder på anden vis.

Det er dronning Margrethe, der er vært ved aftenens taffel. Og som noget helt unikt er der inviteret unge fra hele landet. To kommuner samt Grønland og Færøerne har sendt to 18-årige repræsentanter.

Prins Christian går til daglig i 3.G på Ordrup Gymnasium.

Læs mere om: