Skarp kronprinsesse Mary gør lykke i elfenbensfarvet design
Som protektor for FN’s Befolkningsfond, UNFPA deltog kronprinsesse Mary lanceringen af State of World Population-rapporten, som blandt andet beskriver udviklinger og tendenser i verdensbefolkningen.
Elegant kronprinsesse Mary
Kronprinsessen deltog med stil i mødet i Mærsk Tårnet, som er en del af Københavns Universitet.
Mary så skarp ud i enkelt og udsøgt design, og bar blandt andet en elfenbensfarvet bluse fra Mark Kenly Domino Tan til lejligheden.
Kronprinsessen bar desuden Etro-bælte, sko fra Gianvito Rossi samt en Max Mara taske.
Prikken over i'et var de nye gyldne Dulong-øreringe.
Vigtig rapport
Årets State of World Population Report sætter fokus på, at næsten halvdelen af alle graviditeter ikke er planlagte, hvilket har alvorlige konsekvenser for samfund, kvinder og piger, for global sundhed og for muligheden for at opnå verdensmålene.
Kronprinsessen har været protektor for UNFPA i 12 år, og gennem årene har Mary haft særlig fokus på organisationens nøgleindsatsområder, som er at arbejde for en verden, hvor enhver graviditet er ønsket, hvor enhver fødsel er sikker, og hvor alle unge får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale.