Sker for første gang: Kong Frederik og dronning Mary klar til stor dag
Kong Frederik og dronning Mary er klar til en stor dag med besøg fra udlandet.
Efter indbydelse fra kongen og dronningen aflægger præsidenten for Egypten Abdel Fattah Al Sisi statsbesøg i Danmark den 6. december og den 7. december.
Specielt fredagens program bliver noget helt og aldeles ekstraordinært.
Først er der modtagelse på Amalienborg fredag morgen, og den bliver afviklet på en flot og helt ny måde, og siden er der gallataffel om aftenen på Christiansborg slot.
Vi sender live fredag fra Amalienborg og Christiansborg Slot
Vi sender live fra Amalienborg fredag fra klokken 08.50 og klokken 09.35, og fredag aften fra gæsternes og kongeparrets ankomst til Drabantsalen fra klokken 19.20.
Det er første gang, en egyptisk præsident kommer på statsbesøg i Danmark, og i den forbindelse mødes Egyptens præsident Abdel Fattah Al-Sisi og statsminister Mette Frederiksen lørdag den 7. december på Marienborg.
De skal blandt andet drøfte sikkerhedspolitik, migration og grøn omstilling.