23. maj. 2022
Af Luise Marie Bekker

Sker kun hvert 11. år: Prinsesse Benedikte og Nikolaj Hübbe overrækker særlig pris

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/benedikte_og_hubbe_stor_beskaaret.jpg
Foto: Niels Ruddy Hansen, Københavns Rotary Klub
Prinsesse Benedikte havde travlt, inden hun lørdag skulle til stor fest i Tivoli.

Som Ærespræsident i Københavns Rotary Klub var prinsesse Benedikte i lørdags på Rosenborg Slot for at fejre klubben 100 års jubilæum og for at overrække Leonardo da Vinci Prisen.

Leonardo da Vinci Prisen uddeles årligt og sponsoreres af 11 europæiske Rotary klubber: Amsterdam, Athen, Bruxelles, Dublin, Firenze, København, London, Madrid, Tours, Wien-Ring og Würzburg.

De deltagende klubber skiftes til at være vært for prisuddelingen, og i år var turen altså kommet til København.

Prisen på 100.000 kr. gik til solodanser Silvia Selvini.
https://imgix.billedbladet.dk/benedikte_og_hubbe_lille_beskaaret.jpg
Foto: Niels Ruddy Hansen, Københavns Rotary Klub
Begrundelse for valget af hende lød blandt andet: “Silvia er en meget talentfuld og dygtig danser (...) Silvia har en stærk teknik som hun forener med en kæmpe varme og generøsitet på scenen. Det gør hende til en darling både hos publikum og blandt hendes kollegaer."

I dommerkomitéen har, ud over prinsesse Benedikte, siddet Balletmester på Det Kgl Teater Nikolaj Hübbe og repræsentanter fra Københavns Rotary Klub.

Senere samme aften var prinsesse Benedikte med til at fejre dronning Margrethes regeringsjubilæum i Tivoli.

Læs mere om: