15. dec. 2023
Af Sofie Nymand

Skiller sig ud år efter år: Sådan ser dronning Margrethes julegaver til familie og venner ud

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Danmarks kreative dronning har nøje udvalgt gavepapir og -bånd til årets julegaver.

Intet er overladt til tilfældighederne, når dronning Margrethe går i gang med julegaverne.

Og det er ikke kun indholdet, der er tænkt over, også indpakningen er nøje udvalgt.

Det viser en video fra kongehuset, som er delt som en låge i deres julekalender på sociale medier.

Her ser man en dybt koncentreret dronning, der er i gang med at pakke gaver ind til familie, venner og personale den 24. december.

Det er noget af et arbejde, og et af Amalienborgs gæsteværelser er indrettet specielt til ”julepakkeriet”. Heldigvis er hun ikke alene om det – hun får hjælp af en hofdame.

I klippet ser man, hvordan årets gaveindpakning er faldet på et mørke lilla gavepapir med blå glitrende prikker samt et rødt silkebånd.

"Dronningen har nøje udvalgt, hvilke farver gavepapir og -bånd skal have, således at Dronningens julegaver skiller sig ud år efter år," skriver kongehuset.

Læs mere om: