Skøn nyhed fra Amalienborg: Dronning Margrethe klar til ny fest med Mary og Frederik
Dronning Margrethe ser helt sikkert frem til på fredag kl. 15.00, når Majestæten skal deltage i den festlige åbning af udstillingen ”En dronnings smykkeskrin - 50 år på tronen fortalt i smykker” på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ.
Dronning Margrethe i selskab med Mary og Frederik
Ved åbningen vil dronningen være i godt selskab med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt prinsesse Benedikte, så der er bestemt lagt op til en festlig familiedag på Amalienborg fredag eftermiddag.
Også grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg deltager efter planen i åbningsbegivenheden.
Åbningen er en del af Kongehusets officielle jubilæumsprogram og skulle have fundet sted den 13. januar, men åbningen blev udskudt som følge af corona-situationen.
Første gang nogensinde
Udstillingen, der er åben for offentligheden lørdag 22. januar, præsenterer for første gang nogensinde over 200 kendte og mindre kendte smykker fra Dronningens private smykkesamling.
Hvert smykke i udstillingen er bærer af en historie og refererer til en eller flere private eller officielle begivenheder i dronning Margrethes 50-årige regeringsperiode.
Dronningen fortæller om smykkerne i ny bog
forbindelse med udstillingen udgiver Politikens Forlag en bog med samme titel som udstillingen.
I bogen fortæller dronningen levende om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling.
Bogens forfatter, Heidi Laura, stiller skarpt på smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.
Udstillingen kan ses på Amalienborgmuseet i Christian VIII's Palæ på Amalienborg og kan opleves fra 22. januar til 23. oktober 2022.
Ny festlig dag på Amalienborg
For dronningen bliver det endnu en skøn fredag med familien på Amalienborg, når der er åbningshøjtidelighed i Christian VIII’s Palæ.
Fredag 14. januar var der familiefest med middag i Christian VII’s Palæ, så dronningen og hendes familie er inde i en skøn periode.