Skønne billeder fra kongehuset: Dronning Margrethe mindes prins Henrik
Det nye program ”Kongehuset på Færøerne”, der havde premiere på DR1 og DRTV mandag, er blevet en bragende succes.
Dronning Margrethe og Frederik var en succes i tv
I anledning af mandagens premiere har kongehuset delt en række skønne billeder med royale minder fra de officielle rejser til Færøerne.
Det første i den fine række af billeder med minder fra Færøerne er af prins Henrik med dronningen, og det er blevet vel modtaget af danskerne, der følger de kongelige via de sociale medier.
Du kan se billederne i et galleri fra kongehuset længere nede i denne artikel.
Taler om prins Henrik
Dronningen mindes prins Henrik, og i programmet mindes kronprinsen også sin far i en helt særlig scene, hvor han smager på den færøske delikatesse søpindsvin.
I den forbindelse nævner han sin fars kærlighed til madlavning og de gode råvarer, naturen giver os.
Stærke bånd
På DRTV kan man stadig se programmet, hvor dronningen og kronprinsen fortæller om Kongehusets bånd til Færøerne i programmet “Kongehuset på Færøerne”.
I årenes løb har dronningen og kronprinsen været på de nordatlantiske øer flere gange, og i galleriet på kongehusets Facebook og Instagram ses en række billeder fra de mange besøg
Fantastiske billeder
Det første i det royale galleri er regentparret under et besøg på Færøerne i juni 2010.
Dernæst følger et billede af kronprinsparret i bygden Bøur i 2018 samt af kronprinsfamilien i Mikladal samme år.
Dronning Margrethe kan også nydes på et portræt fra et besøg på Færøerne i 2016, og så er det et skønt gammelt billede af prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie ombord på kongeskibet Dannebrog under et besøg på Færøerne i 1963.