Skønt billede fra Amalienborg: Prinsesse Benedikte i aktion
Prinsesse Benedikte har i løbet af denne uge afholdt et virtuelt møde i Pigespejdernes Fællesråd.
Benedikte deltog i mødet fra sit kontor på Amalienborg i København.
Prinsesse Benedikte er meget engageret
Prinsessen har i mange år engageret sig meget i spejdernes virke her i Danmark.
Pigespejdernes Fællesråd er en paraplyorganisation for pigespejdere i Danmark, der favner repræsentanter for organisationer som Det Danske Spejderkorps, Danske Baptisters Spejderkorps og De grønne pigespejdere.
Deltog aktivt i mødet
Prinsessen deltog særdeles aktivt via computer som formand i mødet, hvor der blandt andet blev drøftet handleplaner med input fra de danske spejderkorps samt kommende aktiviteter i verdensspejderorganisationen WAGGGS.
Derudover indledte mødedeltagerne en dialog om forberedelserne til spejdermærkedagen World Thinking Day med fokus på corona-situationen.
Tog over efter dronning Ingrid
Prinsessen overtog i 1965 formandskabet efter sin mor, Dronning Ingrid, som var formand for Pigespejdernes Fællesråd fra 1939 til 1965.