23. apr. 2025
Af Christinna Braun

Skulle ske på Amalienborg: Nu har kong Frederik aflyst

Kong Frederik og dronning Mary.
Kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Gregers Overvad
Kongehuset har onsdag bekræftet, at det er aflyst.

Man kan som bekendt ikke være to steder på én gang, og det gælder naturligvis også kong Frederik.

Derfor må man engang i mellem aflyse arrangementer, når ting kommer i vejen.

Og sådan en situation står kong Frederik i nu.

Den 29. april skulle kong Frederik modtage formanden for Estlands parlament Lauri Hussar hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, men det møde er aflyst, oplyser kongehuset i deres officielle kalender onsdag aften.

Årsagen er simpel nok, eftersom det onsdag kom frem, at kong Frederik fra den 28. april besøger Grønland – og så er det jo lidt svært at være hjemme på Amalienborg dagen efter…

Ifølge kongehusets kalender er kong Frederik i Grønland fra 28. april til 2. maj.

Programmet for besøget vil blive meldt ud på et senere tidspunkt.

Mere om: