Sluttede Vietnam-besøget af med manér: Frederik måtte desværre undvære Mary på stor dag
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har haft et par travle dage i Vietnam som spydspidser for det danske erhvervsfremstød i Hanoi og Ho Chi Minh City.
Torsdag blev det officielle besøg rundet af med manér, da kronprins Frederik var med til at markere Carlsbergs 175-års jubilæum ved en stor festlighed i udkanten af Ho Chi Minh City.
Frederik måtte undvære Mary
Desværre måtte Frederik undvære kronprinsesse Mary, der allerede onsdag aften lokal tid fløj fra Hanoi til København.
Kronprins Frederik gennemførte således helt efter planen alene den sidste af tre dage i Vietnam med officielle programpunkter.
Kronprinsen flyver efter planen hjem til Danmark i dag.
Kronprinsparret er lørdag i aktion i Ringsted, når Kronprinsparrets Priser-showet afvikles og vises direkte på DR 1 fra klokken 21.00, og søndag er kronprinsesse Mary til Hubertusjagt i Dyrehaven nord for København.
Du kan følge med i dækningen af begge de ovenfor nævnte begivenheder lige her på vores website.