10. jul. 2024
Af Malan Joensen

Smart og praktisk! Dronning Marys fodtøj var mere stabilt end sædvanligt

Dronning Mary.
Dronning Mary valgte at tilbagelægge gåturen fra Gråsten Torv mod slottet i et par sko, der både var chikke og praktiske.

Kong Frederik og dronning Mary satte deres eget helt personlige præg på residensforlæggelsen tirsdag, hvor de tog hul på sommeropholdet på Graasten Slot.

Som traditionen foreskrev blev kongeparret modtaget af borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen og Sønderborg Kommunes Byråd samt et hav af lokale borgere på byens torv, men herfra valgte kong Frederik og dronning Mary som noget helt nyt at spadsere til slottet i stedet for at køre i bil.

Det blev til en hyggelig gåtur med masser af selskab på ruten fra engagerede tilskuere, og dronning Mary havde i dagens anledning iført sig et par mere praktiske og stabile hæle, end vi normalt ser hende i.

Dronning Mary har på officielle opgaver som regel et par høje stiletter på, gerne fra favoritmærket Gianvito Rossi, men denne julieftermiddag var hun ifølge Royal Fashion Police (link fjernet) i et par sko med kilehæl fra Tod's.

Det sommerlige ruskindsfodtøj med kig til tæerne har Mary valgt i farven Nude; en nuance der passer til alt, og som dronningen har mange forskellige slags stiletter i.

Se flere billeder af dronning Marys flotte Gråsten-look i galleriet øverst i artiklen og læs mere om den smukke sommerkjole herunder:

Hør mere om kong Frederik og dronning Marys første sommer som kongepar i Gråsten her:


Læs mere om: