1. jan. 2025
Af Maria Hoang, Marianne Singer

Smuk i smaragdgrøn: Dronning Marys forrygende nytårstaffel-look

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kongeparret ankommer til nytårstaffel.
Video: Kaspar Wenstrup
Dronning Mary var indbegrebet af royal elegance, da hun sammen med kong Frederik ankom til nytårstaffel.

Sædvanen tro ramte dronning Mary stilmæssigt plet, da hun onsdag aften ankom til gallataffel på Amalienborg Slot.

Som de sidste ankom hun sammen med kong Frederik til det festlige nytårstaffel, og hun strålede i et elegant look i smaragdgrønne toner.

Dronning Mary var klædt i en smuk smaragdgrøn kjole syet i silkevelour med en delikat blondeoverdel.

Det er den danske haute couture skrædder Birgit Hallstein, der i sin tid også syede dronning Marys brudekjole, som står bag den fortryllende kjole.

Til den smaragdgrønne kjole bar dronning Mary diadem og øreringe fra smaragdsættet, som er en del af kronjuvelerne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-01/_HJP5312.jpeg
Dronning Mary strålet i et smaragdgrønt look.
Foto: Hanne Juul

Dronning Mary er kendt for at genbruge ting fra sin garderobe, og det flotte look har vi da også set før: Dronning Mary bærer det samme look på gallaportrætterne af kongeparret, som blev afsløret tilbage i april.

Læs mere om: