15. aug. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Smuk kronprinsesse Mary strålede til stor fødselsdagsfest

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET
På en helt særlig aften var kronprinsesse Mary til en dejlig festaften i koncertsalen i Tivoli. Også prinsesse Benedikte var en tur i den gamle have.

I en helt særlig anledning var kronprinsesse Mary en tur i Tivoli onsdag aften.

Også prinsesse Benedikte var blandt æresgæsterne til en fornem markering af Tivolis 175-års fødselsdag.

Fødselsdagsfestens højdepunkt er en forestilling serveret af New York City Ballet.

Det fik de kongelige og en perlerække af andre VIP-gæster til at gå en tur i den gamle forlystelseshave.

Kronprinsesse Mary så fantastisk ud

Kronprinsesse Mary tiltrak sig megen opmærksomhed, da hun ankom til hovedindgangen og derfra spadserede gennem den smukke have til koncertsalen.

https://imgix.billedbladet.dk/mary450_3.jpg
Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET

Undervejs så Mary meget forventningsfuld ud.

Det var bestemt til at se, at kronprinsessen glædede sig til en skøn aften med dans i verdensklasse.

Netop ballet har Marys døtre prinsesse Isabella og prinsesse Josephine i øvrigt dyrket flittigt på en danseskole nær Amalienborg.

Tilbage efter 10 år

New York City Ballet fylder 70 år i år. Det er 10 år siden, de var i landet sidst.

Onsdag aften var danserne fra New York tilbage med stil for at markere Tivolis 175-års jubilæum, der fejres under overskriften ”hele verden mødes i Tivoli”’ – et møde, som balletten i høj grad har sørget for gennem dansen.

- At få New York City Ballet til Tivolis Koncertsal igen har været en ambition, lige siden det verdensberømte balletkompagnis stjernedansere sidst besøgte Tivoli i 2008. New York City Ballet hører til i den absolutte verdenselite, siger Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen.

Læs mere om: