23. apr. 2021
Af Marianne Singer

Smuk og smilende kronprinsesse Mary ankommet til festlig åbning

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/top_mho2788_1.jpg
Foto: Martin Høien
En veloplagt kronprinsesse Mary ankom fredag middag til Amager for at åbne en landsdækkende videnskabsfestival i Kastrup.

Kronprinsesse Mary ankom fredag middag i høj humør til Naturcenter Amager i Kastrup, hvor hun som protektor er klar til at deltage i den officielle åbning af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn 2021.

Her venter der hende den næste times tid et spændende program, hvor hun kommer til at følges med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og møder engagerede danske skoleelever.

https://imgix.billedbladet.dk/art_mho2814_1.jpg
Kronprinsesse Mary blev modtaget af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Foto: Martin Høien

Dagens højdepunkt

Dagens højdepunkt bliver, når kronprinsesse Marys sammen med ministeren skal uddele diplomer til de skoleelever, der har de bedste løsninger på fremtidens klimaproblemer.

På grund af coronasituationen er de tre medvirkende skoleklasser hver især repræsenteret ved to elever fra klasse, mens deres klassekammerater følger med på livestream under det fornemme besøg.

Kendt tv-vært deltager

Oppe på scenen er det DR-værten Sofie Østergaard, kendt fra blandt andet programmet Versus og DR Ultra, som byder velkommen og står for en virtuel præsentation af elevernes opgaver og arbejdsproces.

Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende videnskabsfestival med cirka 75.000 deltagere, der denne gang finder sted fra fredag den 23. april til og med torsdag den 29. april, med events og foredrag i hele landet.

Første deltagere

Forskningens Døgn har blandt andet til formål at sætte fokus på, hvordan forskning og innovation er med til at løse samfundets udfordringer.

Eleverne som medvirker i dagens kongelige besøg, har som de første deltaget i årets nye skoleprogram under Forskningens Døgn.

Læs mere om: