SØD VIDEO: Kronprinsesse Mary legede med børnene klædt ud som muldvarp
Kronprinsesse Mary slap børnene fri, da hun i Experimentariet i København indviede Miniverset, som er Danmarks første naturvidenskabelige oplevelsesunivers for de yngste børn. Kronprinsessen hyggede sig i det sjove legeland, hvor de små børn løb rund omkring hende og havde en fest.
Mary og muldvarpejakken
Mary var i øjenhøjde med børnene, som gerne ville have hende med i deres leg. De ville for eksempel have, at kronprinsessen skulle tage en muldvarpejakke på. En pige med en sjov rævedragt på gik hen til Mary og holdt øje med, at den kongelige æresgæst klædte sig på til lejligheden. Efter leg og sjov i Miniverset hilste Mary på et par unge elever fra Kirkebæk Skolen i Vallensbæk. De fik sig en overraskelse, de ikke glemmer lige med det samme.