Søde ord til norske venner: Kronprinsesse Mary takker Mette-Marit og Haakon
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary deltog med stil i åbning af erhvervskonferencen “Fremtidens grønne, bæredygtige og klimasikre byer” på Oslo Rådhus sammen med kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit af Norge.
Mary holdt åbningstalen ved konferencen, som sætter fokus på byernes centrale rolle i opnåelsen af FN’s klimamål.
I åbningstalen kom kronprinsesse Mary ind på, at det er rart at være i Norge og møde sine og kronprins Frederiks nære venner kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, og Mary takkede dem for at deltage i konfererencen om et tema, der ligger deres hjerte nært.
Kronprinsesse Mary på talerstolen
Mary deltager i dag også i erhvervskonferencen “Fremtidens robuste sundhedsvæsen i Norge og Danmark” i Oslo Science City, hvor blandt andet Norges helse- og omsorgsminister Ingvild Kjerkol også var være til stede.
Også her skal kronprinsessen holde tale, og Mary vil også få mulighed for at møde en række danske virksomheder, som arbejder med håndtering af fremtidens udfordringer for sundhedsvæsenet i Skandinavien.
Fornem middag med kongelige venner
Besøget i Norge rundes af med officiel åbningsmiddag på Det Nye Nationalmuseum i Oslo, og her vil kronprinsessen være i selskab med kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon samt dronning Sonja.