Sønderjyderne jubler: Klar til jul på slottet
Sikke en julenyhed, der blev sendt ud fra kongehuset i dag, onsdag den 25. november.
Der bliver kongelig jul på slottet i Møgeltønder i år, og det har fået jublen til at brede sig på de sociale medier med tydeligt udspring i det sønderjyske.
Margrethe julehygger med Joachim og Marie
- H.M. Dronningen vil i år holde jul på Schackenborg Slot sammen med D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie og D.H. Prins Nikolai, Prins Felix, Prins Henrik og Prinsesse Athena, lyder meldingen fra kongehusets kommunikationsafdeling, og det har fået mange danskere til at komme med dejlige og sjove kommentarer på kongehusets sociale medieplatforme.
Jul i det sønderjyske
- Ej hvor skønt.. Jul i det sønderjyske herligt, lyder en kommentar, mens en anden giver den lidt mere gas:
- Hvor er det godt, tror om nogen, at lige netop prins Joachim og familien, efter sygdom, har brug for hinanden.
- I anledningen af 100 året for Genforening. super god ide, kommer det skarpt fra endnu en royal fan, mens en lokal udtrykker glæde over gensyn med de kongelige på denne måde:
- Det da hyggeligt at naboerne kommer hjem i år.
Det eneste rigtige
Dronningen Margrethes valg med hensyn til juleaften får særlig ros.
- Selvfølgelig det eneste rigtige at fejre Jul med yngstesønnen og hans familie i Sønderjylland...det skal nok blive hyggeligt, lyder det.
Og endnu et par kommentarer siger, at ”man bliver helt i julestemning af at høre det. Skønt for familien, og også dejligt for Møgeltønder” samt ”fedt med jul på Schackenborg i Sønderjylland - godt med liv på slottet”.
Gløgg og æbleskiver i Tinglev
Endelig lyder det således fra en ægte sønderjyde:
- Det æ så dæjle hee wee vos i synnejylland. Glædelig jul!
Og nå ja, der er også lige denne sjove invitation til de kongelige fra en borger i Møgeltønders naboby en halv times kørsel fra Schackenborg Slot:
- Hyggeligt. De er da velkommen i Tinglev til gløgg og æbleskiver!