SPÆNDENDE 2020: Prins Nikolai og prins Felix står over for nye udfordringer
Der er gang i den for både prins Nikolai, 20 år, og prins Felix, 17 år, som klarer sig fint i denne tid
Prins Joachim og grevinde Alexandras sønner passer deres uddannelse, som for begges vedkommende er på vej ind i en ny og spændende fase.
Prins Nikolai er i gang med sit første år på Copenhagen Business School i København, mens prins Felix er halvvejs i sin studentertid på Gammel Hellerup Gymnasium.
De to seje prinser og de øvrige royale børn kan du se og høre meget mere om i "Året i kongehuset - Del 1: Børnenes fantastiske 2019".
Nikolai skruer op for tempo
Nikolai arbejder hårdt med læsningen på CBS, og når tiden tillader det, arbejder han som model for bureauet Scoop.
Tempoet på uddannelsen bliver skruet op i det nye år, og prinsen er efterhånden så eftertragtet en model, at der sandsynligvis oveni flere studie-opgaver også er mange modeljobtilbud på vej til ham.
Felix har valgt retning
Felix får også nok at se til i det nye år i 2.g på Gammel Hellerup Gymnasium i det nordlige København.
Den 17-årige gymnasie-elev har netop valgt særlige fag, som han skal arbejde intenst med det næste halve års tid.
Visse karakterer i 2.g i 2020 tæller til den studentereksamen, som kan give Felix hans hue i sommeren 2021.
God tid på Krebs’ Skole
Der er med andre ord lagt op til et begivenhedsrigt 2020 for Nikolai og Felix, der begge har gået på Krebs’ Skole fra 0. til 9. klasse, hvor de klarede sig flot.
Efter Krebs’ Skole gik Nikolai på Herlufsholm Skole, hvorfra han blev student, mens Felix fra Krebs’ Skole gik direkte i Gymnasiet på Gammel Hellerup, som i øvrigt ligger blot et tennisboldkast fra deres far prins Joachims gamle gymnasium Øregård.