Spændende 48 timer i USA: Kronprins Frederik har fået én på opleveren
Kronprins Frederik har netop afsluttet et par spændende dage med fokus på klimateknologi og fremtidens internet.
Spændende 48 timer for kronprins Frederik
De sidste 48 timer har kronprins Frederik virkelig fået snuset til meget spændende ny viden, der peger et godt stykke ud i fremtiden.
Det skete i forbindelse med foreningen DenmarkBridges netværksmøde CEO Summit 2022, der fandt sted i San Francisco i USA.
Kronprins Frederik er protektor for DenmarkBridge, som er en dansk forening, der arbejder for at bygge bro mellem det danske erhvervsliv og den digitale udvikling i Silicon Valley.
Flere aktiviteter på begge sider af Atlanten
Året igennem afvikler DenmarkBridge forskellige typer af aktiviteter på begge sider af Atlanten, der giver foreningens medlemmer mulighed for at nytænke forretningsmodeller og sammentænke værdikæder.
Kronprinsen har flere gange tidligere været i USA for at deltage i DenmarkBridge-aktiviteter, og det er altid en god oplevelse for kronprinsen at deltage i de særlige aktiviteter, der omhandler mange spændende emner.