12. mar. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Spreder glæde ved festlig begivenhed: Syg dronning Mary sender sød hilsen til publikum

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
For dronning Mary var det ærgerligt at melde afbud til stor prisfest i København. Dronningen er syg og måtte blive hjemme på Amalienborg, men hun sendte fin hilsen til publikum til den festlige begivenhed.

Dronning Mary er syg, og hun måtte derfor melde afbud til Hjerteforeningens festlige prisoverrækkelse onsdag eftermiddag på Hotel d’Angleterre i København.

Via en af begivenhedens værter, Katja Bamberger Bro, sendte Mary en hilsen til det talstærke publikum i Palmehaven, hvor Hjerteforeningens store begivenhed blev afviklet.

Mary ønskede alle en god dag

- Hendes majestæt dronning Mary er ligesom så mange andre i denne tid blevet syg og kan ikke deltage i dag. Dronningen ville gerne være med, og hun ønsker os alle sammen en god dag, sagde Katja Bamberger Bro fra scenen til de mange mennesker i Palmehaven, hvor stemningen var i top.

Sankt Annæ Pigekor sang i Palmehaven
Sankt Annæ Pigekor sang i Palmehaven
Foto: Hanne Juul

Også skønsang fra Sankt Annæ Pigekor var med til at gøre publikum i Palmehaven glade.

Mere om: