4. maj. 2022
Af Marianne Singer

Stilfuld kronprinsesse Mary ankommer til stor parade

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-05-04t190953.369.png
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary er onsdag aften ankommet til Kastellet i København, hvor hjemmeværnet markerer årsdagen for Danmarks befrielse i 1945 med en parade.

Det var en veloplagt og yderst stilfuld kronprinsesse Mary, der onsdag aften ankom til Kastellet i København.

Her skal hun deltage i Hjemmeværnets 4. maj-parade, der markerer årsdagen for Danmarks befrielse i 1945.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp6816.jpg
Foto: Hanne Juul

Paraden markerer befrielsesbudskabet, hvor der over radioen den 4. maj i 1945 blev meddelt, at tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig. Selvom kapitulationen først trådte i kraft den 5. maj.

Aktivt medlem

Kronprinsesse Mary er selv aktiv i Hjemmeværnet.

Således blev kronprinsessen menig i Hjemmeværnet i 2008, sergent og løjtnant i Hjemmeværnet i 2009 og premierløjtnant i Hjemmeværnet i 2015.

Læs mere om: