
Stillede dronning Mary ”kritisk” spørgsmål: Det ville Mathias Gidsel have svar på

Det et sjældent syn, når håndboldspiller Mathias Gidsel ifører sig en smoking.
Men det skete, da kong Frederik og dronning Mary inviterede til aftenselskab for kunst og kultur.

Mathias Gidsel var i selskab med sin kæreste Katrine Kirkelund.
Nu afslører håndboldspilleren over for Se og Hør, at han specifikt spurgte dronning Mary om en ting.
Selv om Mathias Gidsel ikke var placeret ved dronning Marys bord, havde han alligevel mulighed for at tale med hende.
Og det var vigtigt for ham og kæresten at få spurgt ind til kongeparrets fire børn kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Håndboldspilleren kunne nemlig ikke helt forstå, hvorfor de ikke havde kastet sig over den sport.
- Vi prikkede lidt til dronningen om, om hendes børn ikke snart skal til at spille lidt håndbold, men de er åbenbart gået andre veje. Men som jeg sagde, man kan altid nå at tage harpiksbolden i hånden, fortæller Mathias Gidsel til Se og Hør
- Men ellers fik vi snakket rundt om det hele, og de fik lykønsket os for både OL-guld og VM-guldet, tilføjer han.
Mathias Gidsel var en af tre stjerner fra håndboldens verden, der også rummede landstræner Nikolaj Jacobsen.
