Læs også
Fem ting du skal vide om dronning Margrethes nye hofmarskal
Hofmarskal Michael Ehrenreich går på pension og en ny hofmarskal tager over, melder det danske kongehus mandag ved middagstid.
Således skriver kongehuset blandt andet i pressemeddelelsen:
"Hendes Majestæt Dronningen har med virkning fra den 1. april 2021 udnævnt Kongehusets ceremonimester, kammerherre Kim Kristensen, som ny hofmarskal. Kim Kristensen overtager stillingen efter kammerherre Michael Ehrenreich, der efter godt seks år som hofmarskal har besluttet at fratræde sin stilling for at gå på pension. Michael Ehrenreich har valgt at tilrettelægge sin fratræden således, at hans efterfølger får god tid til at planlægge Dronningens 50-års regeringsjubilæum i 2022. Hendes Majestæt Dronningen udtrykker sin varmeste påskønnelse af Michael Ehrenreichs varetagelse af sit hverv som hofmarskal."