Stor dag for Marys far: John Donaldson fylder 80 år
Det er en mand med en helt særlig plads i kronprinsesse Marys hjerte, som i dag, søndag den 5. september, fylder 80 år.
Fødselaren er hendes elskede far, John Donaldson.
Den anerkendte matematikprofessor er en karismatisk og charmerende mand, der er varm og venlig over for de mennesker, der krydser hans vej.
John Donaldson er en god støtte for Mary
John Donaldson er da også for længst gået lige i hjertet på danskerne.
John er en stolt far til fire og bedstefar til endnu flere, heriblandt Mary og kronprins Frederiks firkløver, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
John har i sit lange liv oplevet meget og præsteret flot, men frem for alt er han en kæmpestøtte for kronprinsessen, hans yngste datter, der altid har kunnet regne med ham, selv om afstanden ofte har været stor.
20-års bryllupsdag
Privat danner John par med den britiske forfatter Susan Moody, der helt sikkert vil tage sig godt af fødselaren på den store dag.
John og Susan blev gift den 5. september 2001, så i dag på 80-årsfødselsdagen kan de såmænd også fejre 20-års bryllupsdag.