Stort tillykke: Prinsesse Nathalie fylder 45 år
Prinsesse Nathalie af Berleburg, der er yngste datter af prinsesse Bendikte og prins Richard, kunne nok have fundet anledning til, at fejre sin 45 års fødselsdag, især fordi den falder på en lørdag. Men den halvrunde fødselsdag står i skyggen af Corona-krisen, som den tyske del af kongefamilien også tager meget alvorligt.
Ligesom sin mor, prinsesse Benedikte, dronning Margrethes mellemste søster, der havde fødselsdag for tre dage siden, 29. april, fejrer også prinsesse Nathalie dagen stille og roligt, kun med sine nærmeste. Prinsessen, der er født i København og opvokset på slottet Berleburg, har siden 1998 været dansk statsborger og derfor har prinsesse Nathalie også stillet op for Danmark til bl.a OL og været på det danske dressur-landshold, som hun nu er landstræner for.
Fra sine mange ride-venner vil den populære prinsesse helt sikkert få masser af hilsner og lykkeønskninger, for den dygtige kongelige rytter og landstræner er en populær skikkelse i ridekredsene og nyder meget stor respekt.
BILLED-BLADET vil også ønske prinsesse Nathalie stort tillykke med fødselsdagen, som hun fejrer i Berleburg, hvor hun bor og arbejder med de heste, som bl.a avles og trænes på slottet Berleburg, som hendes bror, prins Gustav driver efter faderens, prins Richards død i 2017.
Prinsesse Nathalie får forhåbentlig en dejlig fødselsdag sammen med gemalen, Alexander Johannsman og børnene, Konstantin,10 og Louisa,5, som helt sikkert vil gøre alt for at prinsessen bliver behørigt fejret. Da prinsesse Nathalie for tiden også har sin mor, prinsesse Benedikte i nærheden, fordi hun p.t. bor på slottet i Berleburg, vil de også kunnne mødes.
Så selvom det ikke bliver den store fødselsdagsfest i år, så bliver dagen helt sikkert hyggelig og dejlig og herfra ønskes prinsessen et stort TILLYKKE med de 45 år.