Svær beslutning: Prins Gustav og prinsesse Carina tvunget til aflysning
Efter flere års coronapause var der i år lagt op til den helt store julehygge med lokale borgere og besøgende udefra hos prins Gustav og prinsesse Carina på Berleburg Slot.
Men nu har prinseparret på en lokal hjemmeside meddelt, at slottets julemarked med overskriften "Juletidsrejsen", der skulle have fundet sted i tredje adventsweekend, desværre også må aflyses i år.
Taknemmelig borgmester
Heldigvis er der allerede nu lagt planer for, at det kommer til at finde sted til næste år.
Bad Berleburgs borgmester udtaler, hvor taknemmelig han er for, at prinseparret var klar til at byde byens borgere velkommen til julehygge på slotsområdet.
Nødvendig beslutning
Derefter forklarer borgmesteren, at beslutningen om at aflyse er taget sammen med de lokale arrangører.
- Det har for os alle ikke været en nem beslutning at tage. Men ikke mindst på baggrund af de aktuelt tvingende nødvendige energisparende foranstaltninger er det nødvendigt, forklarer en af de lokale arrangører, Holger Saßmannshausen, formand for Jugendfördervereins Bad Berleburg.
Han forklarer endvidere, at der arbejdes på et nyt koncept for det traditionsrige julemarked, og at der ved at udskyde det til næste år, nu bliver tid til at arbejde det endnu mere grundigt igennem.
Spændende i vente
Prins Gustav selv glæder sig allerede til næste års julemarked.
- Min hustru og jeg ønsker at bidrage med lyssætning i slotsgården for at gøre julemarkedet endnu mere smukt, og vi håber meget på, at energi-situationen tillader markedet at finde sted til næste år, udtaler han på hjemmesiden om julemarkedet.