Til mors fejring: Prinsesse Josephine smart i storesøsters kjole
Prinsesse Josephine på 11 år var ligesom resten af kronprinsfamilien i flot festtøj, da hun deltog i sin mor, kronprinsesse Marys fødselsdagsfejring på Frederiksborg Slot i torsdags.
I dagens anledning bar hun en sød marineblå kjole med hvide flæsedetaljer, som hun har arvet fra storesøster prinsesse Isabella, 14.
Prinsesse Isabella bar den senest ved dronningens fødselsdag i april 2018.
Se de nye søde billeder af prinsesse Josephine i smart stil og billedet af prinsesse Isabella i samme kjole øverst i artiklen
Fin velour clutch
Ifølge Ufo no more havde prinsesse Josephine som tilbehør valgt en fin grøn velourclutch fra & Other Stories.
Sammen med kronprins Frederik og prins Vincent overværede prinsesserne deres mor åbne særudstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022" på Det Nationalhistoriske Museum i forbindelse med hendes 50-års fødselsdag lørdag den 5. februar.