26. maj. 2017
Af Ulrik Ulriksen

TILLYKKE: Kronprins Frederik fylder 49 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-19880.jpg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Det er en royal profil med mange talenter, der runder de 49 år. Kronprinsen sætter fokus på børns vé og vel samt dansk idræt og erhvervsliv. Og så er Frederik sammen med sin kronprinsesse Mary stærk i forældrerollen.

Hele Danmarks kronprins Frederik kan lade sig fejre i anledning af sin 49-års fødselsdag.

Det er en af landets allermest populære mænd, som har fødselsdag den 26. maj. Kronprins Frederik oplever hver gang, han er på officiel opgave rundt om i riget, at danskerne synes godt om hans afslappede måde at håndtere sin royale rolle på.

Kronprins Frederik har et stort potentiale

Kronprinsen har de senere år udmærket sig på flere områder, men det er måske især i hans arbejde med børn og unge, at man for alvor ser hans enorme potentiale.

Kronprinsen har med held sat fokus på alt fra børns motionsvaner til deres sociale forhold ved forskellige arrangementer i den senere tid. Desuden er kronprins Frederik god til at være med til at sætte fokus på områder som dansk idræt og erhvervsliv.

Nyder livet med Mary

49 års-fødselaren nyder til daglig tilværelsen med sin kronprinsesse Mary og parrets fire børn prins Christian, 11, prinsesse Isabella, 10, samt tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent på 6 år.

Det er altid en fornøjelse at se kronprins Frederik i rollen som far. I det hele taget har han gennemgået en positiv udvikling lige fra barndoms- og ungdomsårene på Krebs' Skole og Øregård Gymnasium til sin tid i Frømandskorpset og de lykkelige år med kronprinsesse Mary og den voksende børneflok.

I dag står kronprinsen stærkere end nogensinde, og man glæder sig allerede til at fejre ham med en særlig kæmpefest i anledning af hans 50-års dag næste år.

SE BILLEDERNE: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev gidt for 13 år siden

Læs mere om: