26. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Tillykke med de 52 år: Kronprins Frederik omgivet af kærlighed

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Hele Danmarks kronprins Frederik kan i dag fejre sin 52-års fødselsdag, der indledes i private rammer med familien.

Kronprins Frederik kan stå op og indlede fejringen af sin 52-års fødselsdag i Kancellihuset i Fredensborg, hvor han i denne tid har fast base med kronprinsesse Mary og børnene Christian, Isabella, Josephine og Vincent, som nok skal tage sig godt af ham hele dagen.

Kronprins Frederik er populær

Fødselaren er altså omgivet af kærlighed fra familien på den dejlige dag, der ifølge vejrudsigten byder på fint vejr i Fredensborg-området.

Kronprins Frederik er i øvrigt ikke blot elsket af sine nære, for han er også mere populær end nogensinde blandt den almindelige dansker.

Fødsel med udfordringer

Frederik er blevet fulgt tæt og med brændende interesse af danskerne, siden han blev født den 26. maj 1968 som ældste søn af dronning Margrethe og prins Henrik.

Dronning Margrethe skulle egentlig føde Frederik i residenspalæet i Christian IX's palæ på Amalienborg, men undervejs opstod der komplikationer.

Margrethe blev derfor overført til Rigshospitalet, hvor Frederik blev født ved kejsersnit kort før midnat.

Mødet med Mary

For kronprins Frederik har der været mange højdepunkter i hans 52-årige liv, men det helt store højde- og vendepunkt var mødet med australske Mary Elizabeth Donaldson under OL i Sydney i september 2000.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik blev forlovet den 8. oktober 2003 og gift i Vor Frue Kirke ved et storslået og romantisk bryllup den 14. maj 2004.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb21-forsider-recovered.jpg

Læs mere om: