TILLYKKE: Prinsesse Elisabeth fylder 82 år
Der er gang i fødselsdagene i den kongelige familie i løbet af foråret. Både dronning Margrethe, prinsesse Isabella, lille prins Henrik og hollandske kong Willem-Alexander har fejret deres fødselsdage tæt på hinanden.
Og i dag fylder dronningens kusine, prinsesse Elisabeth, 82 år.
Flyttede for to år siden
Prinsessens fulde navn er Elisabeth Caroline-Mathilde Alxandrine Helena Olga Thyra Feodora Estrid Margarethe Désirée, og hun er datter af Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde.
Efter sin runde fødselsdag for to år siden flyttede prinsesse Elisabeth til Damebygningen på Sorgenfri. Derved kom hun til at bo i den bolig, som hendes lillebror, grev Christian af Rosenborg, efterlod ved sin død i 2013.
Prinsesse Elisabeth bor i dag alene, men var i mere end 20 år sammen med filmfotografen Claus Hermansen, der døde i 1997. Parret blev dog aldrig gift eller fik børn.
Prinsessen var ansat i Udenrigsministeriet fra 1956 til 2001 og har flere gange været udstationeret ved den danske ambassade i henholdsvis Washington og Genève.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Elisabeths hus solgt med nedslag i prisen