Tog alle med storm: Benedikte chik i farverigt dansk design
Det var yderst elegant prinsesse Benedikte, der fredag ankom til Christiansborg Slot for at deltage i Folketingets markering af dronning Margrethes 50-års Regeringsjubilæumsfejring.
I dagens festlige anledning var prinsesse Benedikte i et helt fantastisk lille og fuchsiarødt look, der bestod af både nyt og genbrug.
I dansk design
Det flotte sæt, som prinsesse Benedikte bar, er kreeret af danske Wichmann Couture, som også tidligere ofte har designet til prinsessen.
Den fuchsiarøde kjole har prinsessen båret før, mens frakkeslaget med indbygget ståkrave i meleret lilla uld er nyt.
Elegant hat
Den matchende hat, som prinsesse Benedikte viste sig med er en ældre model af modist Grethe Borg, som den danske modist Mathilde Førster har piftet op med stof fra den fuchsiafarvede kjole og med ekstra pynt.