Træf på træningsbanen: Kronprins Frederik aflægger Holger Rune særligt besøg
Tidligere i dag fik tennistalentet Holger Rune fint besøg af kronprins Frederik, der valgte at lægge vejen forbi Wimbledon-anlægget for at hilse på den unge verdensstjerne.
Det skriver Ekstra Bladet.
Det kom dog ikke som en overraskelse, at kronprinsen lagde vejen fordi. Det fortæller Holger Runes mor og manager, Aneke Rune.
– Vi vidste godt, han ville komme i dag. Jeg talte med turneringsdirektøren i går, så han kunne få lov til at få adgang til træningsbanen, så de ikke stoppede ham. Det er lidt sjovere at komme backstage, end bare at gå rundt ude i Royal Box, siger Aneke til Ekstra Bladet.
Det danske tennisfænomen har spillet sig frem til fjerde runde – ottendedelsfinalen – hvor han skal møde bulgarske Grigor Dimitrov.
Inden det store opgør slog det unge tennistalent et par bolde på træningsbanen, og her fik han fint besøg af selveste kronprins Frederik.
Ifølge Ekstra Bladet skulle kronprinsen have rost den unge dansker, inden han atter listede væk igen.
Aftenens kamp blev tidligere flyttet fra bane 3 til et af anlæggets største baner, bane 1, hvilket vækkede stor begejstring i Rune-lejren, da det betyder, at kampen vil kunne fortsætte, selv hvis det bliver regnvejr.
Du kan læse hele artiklen samt se billeder fra besøget her.