5. feb. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Tragiske omstændigheder: Derfor er der ingen flag på busserne i dag

Kong Frederik og dronning Mary. 
Kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix
I anledningen af dronning Marys fødselsdag skulle der have været flag på busserne landet over. Det er nu aflyst efter den tragiske begivenhed i Sverige tirsdag.

Når dronning Mary onsdag kan fejre sin 53-års fødselsdag, bliver det lidt anderledes end normalt.

Den officielle fejring med flag på busserne er nemlig aflyst.

Det sker som følge af det tragiske skyderi i Örebro tirsdag eftermiddag, hvor 11 personer har mistet livet.

Det meddeler Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

- I lyset af den tragiske begivenhed i Örebro i Sverige i dag er det af respekt for ofrene i samråd med Kongehuset besluttet, at der ikke flages i anledning af Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag i morgen onsdag den 5. februar 2025.

Det oplyses desuden, at der heller ikke vil flages torsdag den 6. februar, hvor prinsesse Marie har fødselsdag.

Det sker også af respekt for ofrene for tragedien.

Mere om: