Udenlandsk medie kårer de hotteste royale ungkarle: Tre navne springer i øjnene
Mange har nok gennem tiden drømt om at blive gift ind i en royal familie – og der er jo en del ungkarle derude med blåt blod i årerne.
Daily Mail har nu kåret de fem hotteste royale ungkarle – og der er faktisk også lidt dansk islæt på listen!
Grev Nikolai er med på listen – selv om han jo faktisk ikke er single! Grev Nikolai har siden sin tid på Herlufsholm været kærester med Benedikte Thoustrup.
Men der er også to prinser på listen, som har en tilknytning til Danmark – nemlig dronning Anne-Maries børnebørn prins Achileas-Andreas og prins Konstantin-Alexios, der begge er sønner af kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal.
De to prinser bærer titlerne ”prins af Grækenland og Danmark” – en titel, som stammer fra deres farfar, kong Konstantin, der blev født med samme titel.
Med på listen over eftertragtede ungkarle er desuden to medlemmer af den britiske kongefamilie.
Nemlig Alexander Ogilvy, som er barnebarn af dronning Elizabeths kusine, og Arthur Chatto, der er barnebarn af afdøde prinsesse Margaret. Se billeder af dem i artiklen HER.