13. jun. 2024
Af Malan Joensen

Udenlandsk medie kalder dronning Marys hat "forbandet"

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary har en særlig hat i samlingen, der efterhånden er blevet berømt for at leve sit eget liv.

Da dronning Mary sammen med kong Frederik, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte var til festivitas Grundlovsdag, var hun iført en elegant hat fra samlingen, som royale fans med det samme genkendte som den hat fra 2004, der også senere har været centrum for nogle sjove og nervepirrende øjeblikke.

Også det britiske medie Daily Mail husker den flotte hat fra modist Susanne Juul, og i en ny artikel om Marys valg af hat på Grundlovsdag betegner de den på morsom vis som "forbandet".

Daily Mail mener, at dronning Mary tog et modigt valg, da hun iførte sig hatten Grundlovsdag, da den tidligere har været "en sand plage" for hende, som mediet skriver med et glimt i øjet.

Dronning Mary havde hatten på for første gang tilbage i 2004, dagen før brylluppet med daværende kronprins Frederik.

Her smeltede den daværende Mary Donaldson alles hjerter, da hun klarede en penibel situation til UG med masser af smil og charme.

Også dengang var scenen henlagt til Christiansborg.

Ude foran bygningen tog vinden pludselig fat i den fornemme hat, der blæste af Marys hoved og var tæt på at drage på en længere rejse, havde det ikke været for en vaks adjudant.

Han greb hatten og kunne overrække den til en smilende Mary, der sagtens selv kunne se det morsomme i situationen.

I 2006 på solskinsøen Bornholm kom hatten igen i problemer, men også her lykkedes det at redde den.

Se billeder fra situationerne i 2004 og 2006 i artiklen herunder:

Læs mere om: