8. jan. 2025
Af Caroline Andersen

Udenlandsk medie om nyt billede af kong Frederik og prins Joachim: En kongelig genforening!

Prins Joachim og kong Frederik
Prins Joachim og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik og prins Joachim hilste på hinanden til nytårskuren, der blev afholdt tirsdag - og nu er nyheden også nået til udlandet.

Der var tale om en hjertevarm genforening, da prins Joachim og kong Frederik hilste på hinanden til nytårskuren tirsdag formiddag.

Prins Joachim var inviteret med som gæst, da han er forsvarsindustriattaché ved Den Kongelige Danske Ambassade i Washington - og det betød, at han skulle hilse på kongeparret, da han ankom til Christiansborg Slot til nytårskuren.

Nyheden er efterfølgende nået til udlandet, og her har mediet Hello Magazine skrevet om genforeningen mellem kong Frederik og prins Joachim, som de kalder "En kongelig genforening".

I artikel beskriver Hello Magazine, at man tydeligt kunne se, at kong Frederik sendte prins Joachim et stort smil, da brødrene gav hinanden hånden.

De to brødre har ikke set hinanden over julen, da Kong Frederik og Dronning Mary holdt jul på Marselisborg Slot i Aarhus, og Joachim, Marie og deres børn, grev Henrik, 15, og grevinde Athena, 12, fejrede jul med Maries familie.

Prins Joachim og prinsesse Marie var dog begge med til det årlige nytårstaffel, da kong Frederik og dronning Mary var værter den 1. januar.

Mere om: