20. dec. 2024
Af Christinna Braun

Udlandet spærrer øjnene op: Frederik og Marys julekugle vækker opsigt

Kong Frederik og dronning Mary.
Kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Lars H. Laursen
Kongeparret har pyntet deres juletræ – og det er nået de udenlandske medier.

Nu er der ikke længe til juleaften, og for nogle har træet været pyntet i flere uger, mens andre har tradition for at pynte tæt på juleaften.

Hos kong Frederik og dronning Mary er træet allerede pyntet, og der er flere personlige julekugler på deres træ i år.

Det ses på en stribe billeder, kongehuset har delt.

Her kan man bl.a. se en lille kænguru, som med garanti vækker minder om dronningens hjemland, Australien, en hest, som er en af Marys yndlingsaktiviteter, og så er der en helt særlig julekugle, som har tiltrukket sig udlandets opmærksomhed.

På det kongelige juletræ hænger nemlig også en julekugle, hvor David Bowies karakter Ziggy Stardust er portrætteret.

Netop denne julekugle er nået til Frankrig, hvor mediet Point de Vue skriver om den flotte julekugle.

”Hvad laver David Bowie i Frederik X og Marys juletræ?”, spørger mediet.

Som de skriver længere nede i deres artikel, er kong Frederik stor fan af David Bowie, og i sin biografi ”Under Bjælken” beskriver han også, at Bowies sang ”Heroes” har en særlig betydning for ham.

Se kongeparrets juletræ herunder.

Læs mere om: