1. apr. 2025
Af Louise Rømer

Undrede du dig også? Derfor bar dronning Mary ikke diadem

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary havde valgt ikke at bære et diadem, da hun sammen med kong Frederik deltog i gallataflet, der markerede afslutningen på statsbesøgets første dag.

Dronning Mary var iklædt et glamourøst gallalook, da hun mandag aften deltog i gallataflet sammen med kong Frederik. Den festlige middag i Élysée-palæet markerede afslutningen på førstedagen af det danske kongepars statsbesøg til Frankrig.

Og selv om Marys påklædning emmede af eksklusivitet, så havde hun undladt en detalje, som vi plejer at se, når hun dukker op til gallatafler.

Dronningens mørke lokker var opsat, men der var ingen diadem i håret. Og det er der en god forklaring på.

Ud over den nu afdøde dronning Elizabeth er der ingen kongelige, der har båret diadem til gallamiddage i Frankrig siden 2000.

Ifølge The Court Jeweller er dresscoden nemlig blevet gradvist mere afslappet, og det har haft den konsekvens, at dronningerne har fravalgt de overdådige smykker.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-01/_HAN0159.jpg
Dronning Mary på statsbesøg i Paris.
Foto: Hanne Juul

Da dronning Mary og kong Frederik besøgte Finland, bar hun et diadem:

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-04/_HAN0955-%281%29_0.jpg
Dronning Mary under gallamiddagen i Helsinki i anledning af statsbesøget.
Foto: Hanne Juul

Dronning Camilla havde heller ikke diadem i håret, da hun sammen med kong Charles besøgte Frankrig i 2023:

Emmanuel Macron, Brigitte Macron, kong Charles og dronning Camilla.
Emmanuel Macron, Brigitte Macron, kong Charles og dronning Camilla.
Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix

Mere om: