Undrede du dig også? Derfor blev prinsesse Isabella modtaget af kendt dansk skuespiller
Prinsesse Isabella var i den sidste weekend op til efterårsferien æresgæst til en stor gallapremiere, der bød på en flot VIP-liste.
I Tivoli i Glassalen var Isabella sammen med jævnaldrende veninder og dagens vært Fritz Schur øverst på gæstelisten til Eventyrteatrets musical Rapunzel.
Isabella blev modtaget med stil
Prinsesse Isabella ankom sammen med vennerne, og den royale æresgæst blev modtaget af en særlig velkomstkomité bestående af friske børn fra Eventyrteatret samt en garvet dansk stjerneskuespiller.
Thure Lindhardt stod således parat til at tage imod prinsessen.
Nyt medlem af bestyrelsen
Thure er nyt medlem af Eventyrteatrets bestyrelse, og derfor havde han fået den vigtige og ærefulde rolle at tage imod prinsesse Isabella, som på dagen var ene om at repræsentere kronprinsfamilien til den traditionsrige efterårsbegivenhed.