Undrede du dig også? Derfor måtte kongeskibet Dannebrog vendes rundt
På havnen i Vordingborg var der tirsdag morgen samlet en masse lokale, der sammen med højstående repræsentanter for byen skulle tage imod dronning Margrethe, der er på sensommertogt med kongeskibet Dannebrog.
Inden dronningen gik i land, kunne fremmødte borgere og pressefolk dog se et imponerende syn:
På grund af strømforholdene måtte kongeskibet Dannebrog nemlig vendes rundt med assistance for at kunne lægge til kaj.
Det fortæller BILLED-BLADETs reporter på stedet Ulrik Ulriksen:
- Det er sjældent set, at de er nødt til at vende skibet på den måde, og det blev heldigvis afviklet helt efter planen med lodsbåden Malou, så dronningen kom i land til tiden.
Ulrik Ulriksen var sammen med resten af BILLED-BLADETs hold på plads på kajen og kunne se dronningen vinke til de mange fremmødte, mens kongeskibet lagde til kaj.
- Dronningen så ud til at være meget glad for at være på sensommertogt, og hun virker i det hele taget til at være i fin form for tiden, fortæller Ulrik Ulriksen, der følger sensommertogtet i Vordingborg på tætteste hold.
Læs mere om dagens program herunder: