27. okt. 2021
Af Christinna Braun

Veninden om dronning Margrethe: På disse tidspunkter bryder hun ud i sang

Dronning Margrethe. Arkivfoto. 
Dronning Margrethe. Arkivfoto.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethes nære veninde Birgitta Hillingsø fortæller i en ny bog en sjov detalje om majestæten.

Dronning Margrethe har siden 10-års alderen haft en rigtig god veninde i Birgitta Hillingsø.

De er kommet i hinandens hjem altid og kender derfor også hinanden rigtig godt!

I den nye bog ”Monark og menneske”, som handler om dronning Margrethe, fortæller Birgitta Hillingsø om sit forhold til sin veninde.

Her fortæller Birgitta Hillingsø en sjov detalje om vores majestæt.

I det Hillingsø’ske hjem blev der sunget meget, og dronning Margrethe – som dengang var prinsesse – lærte sangene, så hun kunne stemme i, når de andre gik i gang.

I bogen beskrives det, at en af favorit-sangene var den om ”Flade Jensen fra Fladenstrand”, og at dronning Margrethe og Birgitta Hillingsøs mand Kjeld i dag også kan finde på at bryde ud i sang, ”når de får øje på en særlig ting, eller når en samtale rammer et bestemt tema, der indgår i en sang”, skriver forfatteren i bogen.

”Det er helt Peter Plys-agtigt”, siger Birgitta Hillingsø i bogen om sin nære veninde og sin mand.

”Monark og menneske” er skrevet af Thomas Larsen. Bogen udkom den 25. oktober.

https://imgix.billedbladet.dk/20210828_mr_benedikte_17_1_0.jpg
Birgitta og Kjeld Hillingsø. De har sammen to børn, blandt andet datteren Ellen Hillingsø, som er en kendt dansk skuespiller.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: