16. apr. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Vi sender live fra Fredensborg Slot: Dronning Margrethe fejres af sin store familie på 85-årsdagen

Live
Venter på at live stream starter
Dronning Margrethe fejres
Efter tirsdagens fejring af prinsesse Isabella på Det Kongelige Teater i København, er der i dag, onsdag, fest for dronning Margrethe i Fredensborg. Vi sender fra klokken 11.30 live fra Fredensborg Slot, hvor dronning Margrethe fejres i anledning af sin 85-år fødselsdag.

Dronning Margrethe havde en forrygende aften på Det Kongelige Teater tirsdag aften, da man fejrede prinsesse Isabellas 18-års dag med fødselsdagsforestilling.

I dag fylder dronning Margrethe 85 år, og den halvrunde fødselsdag fejres på Fredensborg Slot, hvor Den Kongelige Livgardes Musikkorps, i forbindelse med vagtskiftet kl. 12.00, byder på en lille fødselsdagskoncert i Indre Slotsgård.

Vi sender fra klokken 11.30 live fra Indre Slotsgård på Fredensborg Slot, hvor mange lokale vil være til stede for at råbe hurra og synge fødselsdagssang

Dronning Margrethe træder lidt i 12.00 ud på slotstrappen foran de mange mennesker, og fødselaren vil på alle måder være omgivet af kærlighed på sin store dag.

Dronning Margrethe omgivet af kærlighed

På trappen i Indre Slotsgård vil dronning Margrethe have selskab af kong Frederik og dronning Mary samt flere medlemmer af den kongelige familie.

I aftes på Det Kongelige Teater til Isabellas festforestilling var dronning Margrethes søstre prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie til stede, ligesom det var tilfældet med grev Nikolai og grev Felix samt prins Gustav og prinsesse Carina fra Berleburg.

Og så var kongeparrets børn Isabella, Christian, Vincent og Josephine naturligvis med, og mon ikke mange eller alle af de kongelige, der stod øverst på gæstelisten tirsdag aften i Det Kongelige Teater, er med, når der i dag er fødselsdagskomsammen med dronning Margrethe i hovedrollen i Fredensborg.

I løbet af dagen i Fredensborg er der meget mere end fødselsdagskoncert i Indre Slotsgård på programmet.

Resten af fødselsdagen markeres privat på slottet og inkluderer blandt andet en fødselsdagsfrokost, hvor kong Frederik og dronning Mary er værter, samt en middag om aftenen med familie, venner og repræsentanter fra Hoffet.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul

Mere om: