14. maj. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Vi sender live fra Oslo: Dronning Mary og kong Frederik får den flotteste modtagelse på Honnørbryggen

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Tirsdag 14. maj blev kongeparret fejret under deres ankomst til Oslo.
Video: Jesper Sunesen
Det bliver en fornem og meget unik oplevelse at se det danske kongepar gå i land ved Honnørbryggen i Oslo. Vi sender fra klokken 10.40 live fra den historiske modtagelse af kongeparret.

Livesendingen er nu slut, men den kan ses igen øverst i artiklen. Vi sender live igen 19.30, hvor vi håber, I vil følge med!

Kong Frederik og dronning Mary er med kongeskibet Dannebrog sejlet til Norges hovedstad Oslo, og kongeparret tager med stil hul på statsbesøget til Norge her til formiddag.

Vi sender live fra klokken 10.40 fra Honnørbryggen.

Vi sender live fra klokken 10.40

Kong Frederik og dronning Mary ankommer sejlende i chalup fra kongeskibet Dannebrog til Honnørbryggen i Oslo klokken 11.00 ledsaget af deres norske venner kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Ved landgang bliver vores kongepar modtaget med åbne arme af Norges kong Harald og dronning Sonja.

Ved ankomsten til Honnørbryggen vil den danske og den norske nationalsang blive spillet.

Kong Frederik og kronprins Haakon vil efterfølgende inspicere æresgarden. Inden afgang til Det Kongelige Slott præsenterer kong Harald den norske delegation, og vores kongepar hilser på danske landsmænd i Norge og norske skolebørn.

Gallataffel på slottet i aften

Herefter går turen til slottet i Oslo, og så tager man hul på et travlt dagsprogram, som rundes af med gallataffel på slottet i aften.

Vi sender live klokken 19.30 fra dronning Mary og kong Frederiks afgang fra kongeskibet Dannebrog.

Du kan følge med i kong Frederik og dronning Marys travle og festlige dag i Oslo lige her hos os på billedbladet.dk.

Læs mere om: