
Vi sender live i dag fra kæmpe fest i Vejle: Se kong Frederik og dronning Mary få en fantastisk modtagelse på havnen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kongeparret ankommer med stil med kongeskibet Dannebrog til Vejle Havn her til formiddag, og vi sender fra klokken 09.45 live fra den festlige begivenhed.
Kong Frederik og dronning Mary går i land klokken 10.00, og de modtages af blandt andre borgmester Jens Ejner Christensen, som udbringer et nifoldigt leve, og herefter spiller Prinsens Musikkorps ”Kong Christian”.

Mary og Frederik kommer helt tæt på de lokale
På havnen ventes tusindvis af vejlensere, som vil sørge for at tage imod kongeparret med åbne arme og jubelråb.
Kong Frederik og dronning Mary vil derefter vise de mange glade mennesker på havnen deres opmærksomhed, og det plejer altid at være en fin oplevelse at se kongeparret komme tæt på borgere i alle aldre.
Vi sender også live fra klokken 19.00, når der er aftenreception på kongeskibet Dannebrog, og så kan man se med live igen, når vi fra klokken 21.00 dækker den store folkefest på havnen i forbindelse med kongeskibets afsejling.
